Sejr til Ilyushin & Charming Kiss

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

I eftermiddagens 1. løb stod der Billund, på de tre første pladser. Sejren gik til Ilyushin efter føring fra start til mål i tiden 18,6/2000m. Hesten ejes og trænes af Peter Fruerlund, Knud Mønster sad i sulkyen. Andenpladsen gik til Carsten Madsens nyerhvervelse Diamant Tinghøj i ny personlig rekord 18,0/2020m med Kasper K. Andersen ved linerne. 3. pladsen satte Doittinna sig på. Hesten køres og trænes af Timmy Ruusuvitta og ejes af Tinna Høgsted.

I 2. løb blev Bo Vindbjerg anden med Boudicca i tiden 18,3/2000m. C Black Beauty P D blev nr. 5 med Peter J. Hansen, ejet af Paw Willumsen.

I 4. løb blev Bandit P L nr. 4, kørt af Timmy Ruusuvitta og trænet og ejet af Verner Lübker. Bøje Laursen tog den sidste præmie i løbet med sin egen Gonato Fortuna trods galop undervejs.

5. løb var Billund Travklubs Vandrepokal - Duvils Amatørserie. Sejren gik til Chimneysweeper og Mike Kristensen fra Aalborg, efter et lille års pause fra væddeløbene, i tiden 16,1/2000m. 3. pladsen i løbet gik til Excuse Me N L kørt af Bøje Laursen og trænet af Per Bang Pedersen. 6. pladsen gik til Angelina Ballerina med Svend Åge Vindbjerg. 

6. løb gav tredje hjemmebanesejr i år til Familien Hjortsballes Charming Kiss. Mads Hjortsballe udnyttede endnu engang hestens rigtig fine starthurtighed til at få spidsen, og fik derefter lov til at styre tempoet efter behag. Sejren blev enkel i tiden 15,3/1900m auto. Hesten ligger således rigtig godt til i kampen om titlen "Årets Hest", som H.C. Hjortsballe har udtalt der stiles efter (https://www.danskhv.dk/nyheder/2019/april/maanedens-hest-vil-vaere-aarets-hest/).


Charming Kiss fra en tidligere sejr.

7. løb DM-optakten gav en 5. plads til Troja Cæsar i tiden 14,8/1900m auto kørt af Kasper K. Andersen, ejet af Erik Bisgaard. De sidste penge i løbet gik til Leif Poulsens Allie Be, kørt af Timmy Ruusuvitta.

8. løb Sigter mod Stjernerne gav en 5. plads til Concorde Flamingo kørt af Benjamin Bang Pedersen, trænet af Torben Jensen.

10. løb gav en 4. plads til Quidni kørt af Ove V. Hansen og trænet af Jens Nørgaard. 6. pladsen besatte Gunnar Eriksen med River Star.