Bimse Cloc fjerde i Preben Munchs Mindeløb

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Lørdag i Jydsk Væddeløbsbanes Grand Prix weekenden afvikledes det nyere storløb Preben Munchs Mindeløb med 100.000 kroner til vinderen. 

Bimse Cloc som ejes og trænes af Stutteri Cloc ved Kaj Jørgensen blev  nummer 4 i løbet på 16,9/2320m. Løbet blev en uskøn affære, med galopper for 7 af feltets 12 heste. Bimse Cloc gik imidlertid fejlfrit, og sad som fjerde hest undervejs i løbet. På bagerste langside fulgte Bimse Cloc med ud ryggen på Created Face i andet spor, og gik dernæst i eget angreb ind på lige bane, hvilket som nævnt resulterede i en fjerdeplads. 

 

 
Bimse Cloc ved en tidligere sejr på Fyens Væddeløbsbane