Sejre tre dage i træk

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Der køres travløb rundt i landet, stort set hver dag for tiden. Det blev til Billund sejre både torsdag, fredag og lørdag i henholdsvis Aarhus, Odense og Aalborg. 

 

Torsdagens 6. løb gav sejr til Etienne Cross i 18,1/1800m autostart, kørt af Knud Mønster og ejet af Paw Nedergaard. Hesten overtog føringen af løbet efter cirka 300 meters kørsel, og sidenhen blev sejren ganske enkel. 

I 3. løb blev Niels Ole Jensens Angelfromheaven nr. 5 i tiden 17,4/1800m med Johnny Jørgensen i vognen. 

 

Fredag var det Fyens Væddeløbsbane der afviklede løb. I 2. løb vandt Hans J. Kristensens Bobbi Khan karrierens første sejr i tiden 17,6/2140m med Rene Kjær i sulkyen. Parret styrede løbet hele vejen rundt, efter at have startet alene fra spidsvolten. 

 
Bobbi Khan fra vinderpladsen fredag d. 19-07-2019

Fredagen gav foruden sejren til Bobbi Khan, flere fremskudte placeringer. Bimse Cloc blev nr. 3 for Henrik Lønborg i et stærkt hoppeløb efter have siddet det meste af løbet i tredje par indvendigt. Jimmi Møller Jensen trænede Dream Of Succes blev for Bent Svendsen nr. 2 i "Derbyoptakten". Dream Of Succes var hurtigst fra start, og fik et løb i vinderhullet, efter at have overladt spidsen til den senere vinder: Dontpaytheferryman. I Dagens sidste to løb var J. C. Jacobsen ude med Sherry Brodda og Prelude, hvor begge heste tog fjerdepladser med hjem. 

 

Lørdag havde Mads Hjortsballe fået en gæstekøretur bag Takeabove i Aalborg. Parret vandt ganske sikkert efter spids fra start til mål i 16,5/2140m.