Fine resultater i Derbyweekenden

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Det tre dage lange derbymeeting gav et fint udbytte til Billund, med et begrænset antal heste til start. 

Fredag:

9. løb var et begynderløb. Her sejrede Mikael Poulsen ejede og trænede Alvin C G med Rene Kjær i vognen. Alvin C G sad i spids inden første sving, og herefter var der ingen konkurrenter der skulle ud at øve sig på spidshesten. Sejren blev enkel i 17,9/2000m autostart. 

Lørdag: 

1. løb var amatørløbet Lars Løfgren Memorial. Her besatte Aslan Siem tredjepladsen i 16,2/2000m efter et løb i først tredje par indvendigt og dernæst andet par udvendigt. Aslan Siem ejes af Ole og Christian Sejr Christensen, og blev kørt af Christian Sejr. 

5. løb, et 3 års hoppeløb gav en fin andenplads til Energy Mix i tiden 13,7/2000m efter at have siddet i vinderhullet. Hesten trænes af Jimmi Møller Jensen og blev kørt af Kasper K. Andersen. 

Søndag: 

1. løb var 2 års løbet Mark Ingdams Mindeløb. Her blev Freja Blåbjerg nr. 3 kørt af Morten Friis trænet af Villy Christensen. 

2. løb Amatør Elite Cup gav tredjeplads til Hiawatha River med Bøje Laursen. Hesten fik et løb nede i feltet og leverede en god afslutning de sidste 500 meter. 

4. løb et hoppeløb u. 245.000 kr. Her blev Bimse Cloc nr. 3 i 12,0/1600m hvilket var ny rekord. Hesten trænes af Kaj Jørgensen og blev kørt af Henrik Lønborg. 

5. løb, Travligaen liga 5, blev vundet af Rene Feltheim trænede Casino Royal med Kasper K. Andersen efter devisen spids og slut i stærke 13,5/2000m. Tina Eskesens Astana tog de sidste penge i løbet for Henrik Lønborg. 

12. løb, Travligaen liga 2, gav en tredjeplads til Mr. Shorty med konstellationen Kasper K. Andersen/Rene Feltheim. Hesten fik en stor startgalop på, som den ikke blev noteret for. Derefter sad den bagerst i feltet, inden den gik i eget angreb på bagerst langside, og stred hele vejen til målstregen.