Frisbjerggårds Foderserie Finale til Okey Dokey

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Fredag eftermiddag blev der afviklet løb på Fyens Væddeløbsbane. 

 

8. løb besatte Diamond Dust E M tredjepladsen i 22,1/2160m voltestart, efter at have leveret en fin afslutning. Hesten trænes af Mikael Poulsen og blev kørt af Birger Jørgensen. 

9. løb var finalen i formløbsserien på Fyn. Denne blev vundet af J. C. Jacobsen og Okey Dokey 18,8/2160m. Okey Dokey sad det meste af løbet i andet spor, et stykke nede i feltet. På bagerste langside gik ekvipagen med i ryg på Sax Winner med Bjarne Eriksen, hvorefter de to Billundheste rundede feltet. Midt på opløbet takkede Okey Dokey for selskabet, og trak fra med mange længder. Sax Winner holdt hjem til andenpladsen. 

 
Okey Dokey og J. C. Jacobsen

 

10. løb blev Vilbert og Bjarne Eriksen nummer 5 tiden 21,4/2140m.