3 sejre i Skive

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Mandag eftermiddag var der løb på Skive Trav. 

3. løb vandt Børge Mathiesens Ready Cash-hoppe Ecu Egedal med Rene Kjær i sulkyen. Ecu Egedal blev taget forsigtigt fra spor to bag bilen, men kom alligevel hurtigt til at sidde som første hest i andet spor. Her sad hesten hele vejen, og viste sin styrke ved at trække fra de øvrige på opløbet. Vindertiden blev 17,0/2060ma. 

7. løb vandt Mogens Christiansens Airborn M med Michael Lønborg, efter endnu en god præstation. Airborn M blev kørt fremad kort efter start, og fik lov at overtage spidsen efter 600 meters kørsel. Herfra styrede Airborn M og Michael Lønborg løbet hjem til ganske sikker sejr. Vindertiden blev 14,2/1600ma. 

8. løb vandt Ole & Christian Sejer Christensens Evita Game for sin træner Christian Lindhardt efter føring fra start til mål. Vindertiden blev 18,7/2000mv.