Charming Kiss vandt i Billund

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Kristi Himmelfartsdag blev der afviklet løb i Billund. 

1. løb gik tredjepladsen til Verner Lübkers Bandit P L i tiden 15,1/1900ma for Jeppe Juel, efter at have siddet som fjerde hest undervejs. Ferrari Bork besatte femtepladsen i løbet. Kørt af Morten Friis og trænet af Villy Christensen. 

2. løb opnåede Sarah W. Melsens Cherokee Heaven andenpladsen for Rene Kjær på 16,3/1900ma. Cherokee Heaven fik et løb i fjerde par udvendigt undervejs, gik fremad i sporene midt på bagerste langside. Så en overgang sejrsfarlig ud midt på opløbet, men måtte se sig besejret af Dream Hastrup, som den havde haft med på ryg. 

3. løb vandt Årets Sejrshest i 2019, H.C. Hjortsballes Charming Kiss, med Henrik Lønborg i vognen. Charming Kiss fik et fint løb i tredje par udvendigt, ind til midt i sidste sving, hvor den gik med i angreb. Charming Kiss gik helt frem i nærkamp med den førenede Destiny S og vandt på målstregen med mindst mulige marginal i 14,4/1900ma. 
Femtepladsen i løbet gik til Louise V. Mortensen trænede Gringo Boko med Rene Kjær i sulkyen. 

 
Charming Kiss & Henrik Lønborg

 

6. løb blev Angelfromheaven nr. 6 i 17,4/2000mv. Kørt af Morten Friis og trænet af Niels Ole Jensen. 

7. løb blev Dakota Flex nr. 5 i 16,8/1900ma. Kørt af Michael Lønborg og trænet af Jesper Finnemann.