Alvin C G vandt på Fyn

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Efter at have været en tur omkring prøveløb, er Mikael Poulsens Alvin C G vendt stærkt tilbage. Første start herefter resulterede i en andenplads i Aarhus d. 16/5 og senest blev til en flot sejr fredag d. 22/5 på Fyens Væddeløbsbane. Ligesom i alle øvrige starter sad Rene Kjær i sulkyen. Hesten blev taget roligt fra start fra 20 meters tillæg, og sad sidst udvendigt. Med cirka 1300 meter hjem gik Alvin C G i angreb, og trykkede på førende Diva, ind til denne måtte give fortabt på bagerste langside. Ind på opløbet førte Alvin C G, dog under pres af Esajas, som vandt gangen forinden de mødtes i Aarhus. Denne gang trak Alvin C G det længste strå, og vandt med en lille halv længde i tiden 15,9/2160mv.

 
Alvin C G & Rene Kjær