Energy Mix videre til Hoppederbyet

Skrevet af Nicklas Hungeberg.

Fredag d. 14. august blev der afviklet derbyprøver på Charlottenlund Travbane. 

5. løb var en hoppederbyprøve, og her havde Jimmi M. Jensen Energy Mix ude med Bent Svendsen i vognen. Fra startspor 1 kunne Energy Mix holde spidsen oppe. Efter cirka 500 meter afgav parret denne til løbets favorit Expensive Attitude. Hele vejen ind over mål kunne Energy Mix sidde med i ryg, og sikrede sig andenpladsen, 14,6/2000ma, og dermed også en derbybillet. 

8. løb havde Paw Nedergaard Etienne Cross ude i en åben derbyprøve. Etienne Cross, som blev kørt af Rene Kjær, fik et løb i ryg på førende E Type Cash, som lagde et hårdt tempo for dagen. Etienne Cross måtte til slut lade sig passere af et par konkurrenter, og kom hjem på femtepladsen i 14,3/2500ma. Ny rekord for hesten.