Rocky Egedal vandt (igen) i Sverige

Børge Mathisen og Ronny Høj havde 2. påskedag atter sat kursen mod Sverige. Denne gang var destinationen Halmstad. Her skulle Rocky ud i et godt besat stayerløb for sin faste sverige kusk, Joachim Løvgren. Løvgren kørte som sædvanligt et afventende løb og sad sidst de første 2 omgange. Med en en omgang tilbage kørte Joachim med i angreb i tredje spor. Rundt sidste sving sendte han Rocky i eget angreb, i noget der lignede 4-5 spor. Herfra gik det stærkt og ind på opløbet koblede Rocky og Joachim hurtig grebet på den førende. Dette resulterede i en sikker sejr i 14,9/3180m. til en førstepræmie på 31.618 danske kroner.