God Billunddag i Århus - 2 sejre og gode placeringer

Århus d.28. Oktober 2016


Storfavoritten Believe La Marc indfriede forventningerne og vandt med mange længder!

Den hårdt satsende opdrætter og træner Lars Marcussen havde sendt Believe La Marc ud i dagens første løb med Birger Jørgensen i sulkyen. 

Ekvipagen viste vejen og vandt med mange længder i tiden 19,9/1800v. Vi ønsker kredsen omkring hesten tillykke.

2. Sejr på dagen kom i hus i dagens 3. Løb.

Søren Jørgensen havde igen hyret Henrik Lønborg til at tage linerne bag Bose Game og som længe fortjent kom sejren i hus i dag. Også i dette løb blev det sikker sejr i tiden 18,6/1800v. Tillykke til kredsen omkring hesten. Lad os se mere af det.

I samme løb var Villa Villa Kulla med Birger Jørgensen ude. Niels Ole Jensens hest kvitterede med en 5. Plads i tiden 20,9/1800v. 

Niels Åge Friborg havde sine to heste til start,begge med Kent Friborg i sylkyen. A Leth Life var til start i 2. Løb og speedede sig til en flot 3.plads i tiden 19,6/1820v. Top Fighter hev også en placering hjem. Her en 4. Plads i tiden 18,3/1800a. 

I dagens 6. Løb havde Anders Nielsen sendt Vika Mosebo ud med Knud Mønster. Løbet blev forkert for den farverige hoppe og de endte uplaceret.