Rindom mod championat

Billund-amatøren Karina Rindom er godt på vej mod første amatørchampionat i Lunden. Det vil være noget af et særsyn, hvis Karina Rindom trækker længste strå i kampen om championatet.

Hvis Karina Rindom vinder championat vil det blot være tredje gang i Lundens historie, at en kvindelig amatørkusk ender som mest sejrende på den danske derbybane i Lunden.

Karina Rindom pustes i nakken af Kristina Jensen, der også har mulighed for amatørchampionatet. Der er således lagt om til en hård kamp de sidste tre og en halv måned af travåret 2011.